Eva Boisen


Parterapeut og sexolog

Tag Archives: utroskab

Tager du ansvar for dit ægteskab

Starten på det nye år

Så er vi kommet til januar. Den tid på året, hvor mange går fra hinanden eller bliver skilt. Hvad skyldes dette?
Ikke nok med at det er årets kedeligste måned sammen med februar. Mange tror at en julefrokost, hvor der har været flirten, kys, kærtegn og mulig sex, er årsagen til at vi går fra hinanden. Dette kan sagtens være årsagen, da fristelsen og nysgerrigheden bliver for stor.

Følsomhed

Jeg tror at mange mennesker bliver ekstra følsomme i december måned. Det er den tid på året, hvor vi tænker vores liv igennem, vil gerne være noget for vores familie og venner. Det er jo også i denne måned, hvor vi hjælper andre mennesker i vores hverdag, både med penge, gaver og frivillig arbejde. Måske du/I har en “mekanisk” hverdag, hvor kærligheden og lidenskaben er blevet dalende. Der er ingen som gør noget ved problemet, nej man tænker hver især, at det sikkert er en perioden man lige skal igennem. Men pludselig går det op for en, at problemet har stået på i 2 år eller længere tid.

Fristelser i den søde juletid

I juletiden er der mange fristelser i form af julefrokoster ( arbejde, familie og venner), men også nytårsaften kan man fristes, hvis forholdet er ved at “visne”. Et forhold/ægteskab kræver hårdt arbejde. Vær opmærksom på dig selv og din partner. Se hinanden i øjenene hver dag, spørg ind til hinanden, og sørg for positiv kommunikation, hvor i begge har mulighed for lytte/tale. Vand og giv dit forhold/ægteskab gødning, og du skal se hvor grønt og frodig det bliver.

Eva Boisen
Tel: 4057 4732
eva@evaboisen.dk

Kirkegade 5
6840 Oksbøl

Facebook
Besøg Facebook-siden