All posts by Eva Boisen

Når den stærke kvinde mister tiltrækningen

I mit arbejde som sexolog og parterapeut møder jeg indimellem par, hvor der har udviklet sig en relationel dynamik, som begge er med til at skabe – ofte uden at være bevidste om det.

Det begynder sjældent med konflikter. Tværtimod.

Hun er selvstændig, ambitiøs og har styr på sit liv. Hun ved, hvad hun vil, og hun har ikke brug for en mand til at klare hverdagen. Hun ønsker en partner, ikke en forsørger eller en redningsmand.

Han er ofte en mand med retning. Han hviler i sig selv, tør sige sin mening, tager initiativ og sætter sunde grænser. Han udstråler en ro og en maskulin energi, som hun finder attraktiv.

Netop disse forskelle skaber ofte den første tiltrækning.

Når kærligheden langsomt ændrer relationen

Efterhånden som forholdet udvikler sig, begynder mange par – helt naturligt – at tilpasse sig hinanden.

Han bliver mere hensynsfuld. Mere fleksibel. Han forsøger at undgå konflikter og ønsker at gøre hende glad. Langsomt tilsidesætter han måske sine egne behov og meninger for at skabe harmoni.

Samtidig kan hun – ofte helt ubevidst – begynde at savne den mand, hun forelskede sig i. Ikke fordi han er blevet et dårligere menneske, men fordi noget af den energi, selvstændighed og tydelighed, der tiltrak hende, ikke længere fylder på samme måde.

Det paradoks ser jeg oftere, end mange tror.

Når tiltrækningen forsvinder

Tiltrækning handler sjældent kun om udseende eller sex.

Den handler også om energi, identitet og den måde, vi møder hinanden på.

Hvis den ene partner mister forbindelsen til sig selv, kan det påvirke den romantiske og seksuelle tiltrækning. Hun kan opleve irritation uden helt at forstå hvorfor. Han kan føle sig overset, utilstrækkelig eller usynlig.

Ingen af dem ønsker denne udvikling.

De fleste gør faktisk deres bedste.

Men jo mere den ene tilpasser sig, desto mere kan den anden komme til at savne det, der engang gjorde forholdet levende.

Når behov bliver søgt andre steder

Hvis den følelsesmæssige afstand bliver stor nok, begynder nogle mennesker at søge bekræftelse uden for parforholdet.

For nogle mænd kan det være gennem en affære eller køb af sex. For nogle kvinder kan det være en følelsesmæssig relation til en anden eller en forelskelse uden for forholdet.

Utroskab opstår sjældent ud af ingenting. Den er ofte et symptom på noget, der gennem længere tid ikke er blevet talt om.

Det gør ikke handlingen acceptabel, men det gør den mere forståelig.

Hvad kan par gøre?

Det vigtigste er ikke, hvem der har ret.

Det vigtigste er, om begge tør kigge på den dynamik, de sammen har været med til at skabe.

Et sundt parforhold bygger på, at begge:

  • tager ansvar for deres egne behov
  • tør sætte ord på det svære
  • lytter uden straks at ville forsvare sig
  • giver plads til både nærhed og selvstændighed
  • respekterer hinandens grænser
  • bevarer kontakten til den person, de er – også når de er en del af et “vi”.

Den største misforståelse

Vi tror ofte, at kærlighed betyder, at vi skal tilpasse os hinanden mest muligt.

Men i virkeligheden opstår den stærkeste tiltrækning ofte mellem to mennesker, som tør være sig selv – også når de er forskellige.

Et godt parforhold handler derfor ikke om at ændre sin partner.

Det handler om at udvikle sig selv, samtidig med at man giver plads til, at den anden gør det samme.

Når begge mennesker kan stå stærkt i sig selv, bliver det lettere at stå stærkt sammen.

Når kærligheden krakelerer: Hvad skete der med den fælles vej ?

Vi kender alle starten. Den store, altomsluttende kærlighed. Den der følelse af, at man endelig har mødt et menneske, der vil det samme, ser verden på samme måde, og som lover at gå den samme vej. Man bygger luftkasteller, lægger planer og føler en dyb gensidig tillid. Ordene er store, og løfterne om fremtiden føles bare helt rigtigt. Men så kommer hverdagen.

Hverdagen er kærlighedens test

Det er her støvet lægger sig, og den virkelig karakter træder frem. Nogle gange sker der det, som efterlader os dybt rystede: De ord der blev sagt i starten, stemmer pludselig overhovedet ikke overens med de handlinger der sker nu.

Det handler bare ikke om, hvem der tager opvasken, eller hvem der glemmer at købe mælk. Det stikker dybere. Det handler om de sider af et menneske, som blev holdt skjult bag forelskelsens polerede facade.

Man opdager måske:

At de fælles værdier i virkeligheden var tomme ord. At viljen til at kæmpe for forholdet forsvinder ved den mindste udfordring. At de løfter der blev givet, kun gjaldt så længe det var sjovt og nemt. Det efterlader en med en følelse af chok. Man begynder at tvivle på sin egen dømmekraft. Var det hele bare en løgn?

Det gør ondt

Det mest smertefulde er ikke nødvendigvis, at hverdagen rammer. Det er følelsen af at være blevet solgt en vision om fremtiden, som den anden part reelt ikke havde i sinde/eller evner til at indfri. Det efterlader et enormt tomrum og en dyb følelse af svigt, når man indser, at man ikke længere går ad samme vej.

Men måske er det netop i hverdagens lys at vi ser sandheden. Selvom sandheden kan gøre usandsynligt ondt, så er det kun ud fra virkeligheden, at vi kan træffe de rigtige valg for os selv. Man kan aldrig tage ansvar for hvad partneren siger og gør, men når man opdager at personen pludselig er en anden, kan man tage sit eget valg.